Den almindelige beslutningsprocedure er den mest anvendte beslutningsprocedure til vedtagelse af EU-lovgivning.   

Proceduren går kort fortalt ud på, at Europa-Kommissionen forelægger et lovforslag for Ministerrådet og Europa-Parlamentet, som begge behandler forslaget og enten vedtager det eller ændrer det ved første-, anden- eller tredjebehandling. Hvis ikke forslaget bliver vedtaget ved tredjebehandling, forkastes forslaget. Hvis både Ministerrådet og Europa-Parlamentet stemmer for forslaget ved en af behandlingerne, vedtages forslaget.  

Den almindelige lovgivningsprocedure har retsgrundlag i artikel 289 og 294 TEUF.  

Beslutningsproceduren hed oprindeligt samarbejdsproceduren, og ændrede navn i 1992 til den fælles beslutningsprocedure, da Maastrichttraktaten blev vedtaget. Med Lissabontraktaten ændrede den igen navn til den almindelige lovgivningsprocedure. 

Du kan læse mere om beslutningsprocedurer i EU her